Når personalet på CI-centeret har foretaget en lang række tests og undersøgelser og har vurderet, at du er egnet til et cochlear implantat, fastsættes en dato for din operation. Der går ikke lang tid, før det at høre i støj, tale med fremmede, tale i telefon og deltage fuldt ud i et møde på arbejdet kan blive en realitet i din hverdag.
Forestillingen om operationen kan fremkalde mange følelser, herunder spænding, håb eller ængstelse. Operationen er forholdsvis enkel, minimal invasiv og udføres hundredvis af gange i Danmark og tusindvis af gange om året over hele verden. Faktisk tager patienterne normalt hjem samme eller næste dag, og genoptager deres normale aktiviteter i løbet af et par dage.
Selve operationen tager typisk fra to til fire timer - alt efter, om du skal have 1 eller 2 implantater. Indgrebet foregår under fuld bedøvelse, og derfor skal du tilbringe nogle ekstra timer på forberedelses- og opvågningsstue.
Du skal muligvis tilbringe natten på hospitalet, men det tager kun få dage, før du kan genoptage dine normale aktiviteter.
Der er nogle få ting, du skal holde dig for øje, når du forbereder dig til selve operationen. Selvom hele operationsteamet er til stede for at støtte dig, anbefaler vi, at du tager et familiemedlem eller en ven med, hvis du har brug for hjælp til at kommunikere, og som kan køre dig hjem, når operationen er overstået.
“Efter jeg fik mit implantat, så jeg en koncert med Dennis DeYoung fra gruppen Styx. Jeg græd i stride strømme under hele koncerten. Jeg troede ikke, at jeg nogensinde ville komme til at ’høre’ musik på den måde igen.”
— Glenice Swenson, som fik sit første implantat i en alder af 45 og nummer to som 51-årig
Sørg for at tjekke din liste, før du tager af sted til hospitalet:
Meningitis
Husk at få al information om det særlige vaccinationsprogram, som gælder, når du skal have cochlear implant. Det er meningitis der tages højde for i vaccinationsprogrammet. Meningitis (Rubin LG, Papsin B. 2010)er en kendt risiko i forbindelse med kirurgiske indgreb i det indre øre, og du bør derfor være bekendt med denne risiko.
Statens Serum Institut anbefaler derfor, at både børn og voksne du i forbindelse med operation vaccineres med både Pneumovax og Prevenar 13 for at opnå bedst beskyttelse mod bakteriel meningitis Hvilke vaccination og dosis du skal have afhænger af din alder og vaccinationshistorie og bør derfor drøftes med en læge.
Resourcer
American Cochlear Implant Alliance (ACIA)
Important Health Alert for Cochlear Implant Recipients (December 2012)