Hej Skat -
Molly 14 måneder gammel

Molly fik sine cochlear implantater for omkring 5 måneder siden, da hun var 9 måneder gammel. 
Siden da har vi deltaget aktivt i AVT træning med Lone Percy Smith, i Decibelhuset i Hellerup.  
Molly har været rigtig god til at bruge sin nye sans og kunne dagen efter hendes tilslutning endda imitere meget korte melodier. Vi træner intenst med Molly hver dag, i form af læsning af bøger, sang, lege og fortællinger i ca. 15-20 minutter. Men træningen er ikke blot en kort session hver dag. Alt hvad vi laver med Molly bliver italesat og gjort på sådan en måde, at vi ved, at hun får det hele med. Det bliver drøn hurtigt en vane at skulle sætte ord på noget så simpelt som at tænde og slukke for en vandhane.

Jeg var så heldig at få lov til at gå hjemme med Molly 6 måneder efter min barsel sluttede, og jeg tror, Molly har haft sprogligt gavn af det. Hver dag gør hun noget nyt, og det er vildt at tænke på, at det blot er 5 måneder siden hun fik tændt for sin lyd. Hun siger både ja og nej, helt relevant, hun kan et par dyrelyde, som hun bruger, når hun ser det dyr, man præsenterer. Og busser og biler er hun også hurtig til at spotte og komme med en passende lyd til efterfølgende.

Blot det at se at hun ikke bare siger lydene, fordi hun kan dem, men fordi hun ved, at tingene har en lyd - det er stort. Derudover hedder alle ’Skat!’. Og Molly bruger det flittigt! Hun siger Hej Skat!’ til alle, hun møder på sin vej, også i Rema når vi handler.

Molly starter i vuggestue den 1. august, og jeg glæder mig til at se hende vokse og lære af de andre børn.

Mens vi venter på at vejret bliver varmt nok til en strandtur,  plasker Molly glad rundt i sit badekar og råber op for at høre den rungen, der er i badeværelset, når hun gør det. Hun kurer rundt på numsen og kaster sin badeand rundt mens hun siger ”Ap! Ap! Ap! Ap!”, men så snart at hun har fået slået sine cochlear implantater af i sin vilde leg, bliver hun stille.

Så løsningen har været, at jeg holder processorerne, med to af de længste ledninger, mens hun leger og bader. Se det i videoen.

Jeg glæder mig til at se hende på stranden, og løsningen her er nok det elastik bælte, vi har lavet, hvor klipsene med processorerne lige kan hægtes på.

Hvor jeg før har været bekymret for, om Molly nu ville komme efter sproget, da hun først fik sine cochlear implantater, er jeg nu helt rolig og fuldstændig afslappet. For jeg kan se, hun vokser og kommer efter det noget så hurtigt. Til september skal vi til et stort bryllup hos hendes moster i Irland, og jeg glæder mig til, at de skal se Molly igen. De om nogen vil kunne se den store forandring, der er sket med hende. Jeg er ved at få lavet en lille bog med billeder af hele den pukkelryggede derovre fra, så vi kan pege og sætte navn på alle de mange familiemedlemmer, hun skal møde og genforenes med.  Passet er bestilt, og vi er klar til at tage på vores første udlandsrejse! 

 
Kærlig hilsen Molly og Mor

Kontakt kundeservice

Telefon:
+45 6342 4252

SMS:

+45 6342 4252

Email:
customerservice.sca@advancedbionics.com

Vores åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 08.00-16:00
Fredag kl. 08.00-15:00

 

Formularen er blevet indsendt!

Tak, fordi du kontaktede os for at få hjælp til at finde den rette høreløsning for dig. Du kan trygt stole på os. Vi er et fællesskab bestående af specialister og brugere af cochlear implantater, og vi er parate til at hjælpe dig med at høre og blive hørt. Du vil snart blive kontaktet af en medarbejder fra Advanced Bionics.

Hvis din henvendelse haster, eller hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på adressen customerservice.sca@advancedbionics.com.
Ring til:  0045 6342 4252

Kundeservice

Telefon eller sms: +45 6122 5928

I tidsrummet:
Mandag-torsdag kl. 08:00-16:00
Fredag kl. 08:00-16:00

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Vores team består af ansvarsfulde specialister og dedikerede frivillige, som hjælper dig og din familie med information, oplæring og hjælp til at vælge, anskaffe og leve med cochlear implantater.







AB's fortrolighedserklæring Hos AB værner vi om dit privatliv. Vi vil aldrig sælge eller videregive personlige oplysninger til en tredjepart med henblik på markedsføring.



DK-partials-7


Dit barns rejse