Når du får dit cochlear implantat

Operation

I modsætning til høreapparater kræver cochlear implantater et kirurgisk indgreb. Alle former for kirurgi indebærer en vis risiko, men det er vigtigt at huske på, at komplikationer i denne sammenhæng er ekstremt sjældne. Husk også, at indgrebet er en nødvendig, men kortvarig del af processen, og at hundredtusindvis af mennesker fra hele verden har gennemgået det. Størstedelen tager hjem samme dag eller dagen efter.

Desuden er det vigtigt, at et kirurgisk indgreb ikke er ensbetydende med, at du mister den hørelse, du har i forvejen. Faktisk tilbyder Phonak og Advanced Bionics en række løsninger, hvor du bruger din resthørelse i kombination med hørelse via implantatet på det samme øre.

Da jeg havde fået mit implantat, så jeg en koncert med Dennis DeYoung fra gruppen Styx. Jeg græd i stride strømme under hele koncerten. Jeg troede ikke, at jeg nogensinde ville komme til at ’høre’ musik på den måde igen.

Judi A., som fik sit første implantat, da hun var 60 og nummer to, da hun var 61

Aktivering af cochlear implantatet

Efter implantationen vil du måske opleve, at ventetiden er svær, idet aktivering af cochlear implantatet som regel først finder sted to til fire uger efter indgrebet, afhængigt af helingsprocessen. 

Den indledende stimulering (også kaldet "aktiveringen") foregår hos audiologen, og det er en ekstremt spændende og følelsesladet oplevelse. Audiologen udfører i den forbindelse også individuel programmering af din eksterne lydprocessor og viser dig, hvordan du skal bruge og passe på dit cochlear implantat. Den indledende aktiveringsproces varierer afhængigt af CI-center.

Tiden efter første aktivering

I ugerne og månederne efter den indledende session planlægger du og teknikeren en efterkontrol af lydprogrammerne og nogle træningsaftaler. På sigt bliver disse efterkontroller typisk årlige for voksne, mens børn oftest har brug for flere aftaler om året.

Et cochlear implantat er beregnet til livslang brug, og Advanced Bionics og Phonak arbejder hele tiden på at videreudvikle eksterne komponenter, der kan forbedre din hørelse. Ved de årlige efterkontroller aftaler du og audiologen, hvilke produktopgraderinger, funktioner osv. du får mest gavn af.

Advanced Bionics fortsætter naturligvis med at understøtte din rejse mod bedre hørelse i form af genoptræningsmateriale, teknisk support og kundeservice i særklasse for at sikre, at du opretholder din stærke forbindelse til omverdenens lyde.


LAD OS TAGE EN SNAK

NÆSTE AFSNIT

Tak,

fordi du kontaktede os for at få hjælp til at finde den rette høreløsning for dig. Stol på os – vi er et fællesskab bestående af hørespecialister og brugere af cochlear implantater, som vil hjælpe dig med at høre og blive hørt. Du vil snart blive kontaktet af en medarbejder fra Advanced Bionics.

Hvis din henvendelse haster, eller hvis du har yderligere spørgsmål, bedes du kontakte customerservice.sca@advancedbionics.com.

 

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Vores team består af ansvarsfulde specialister og dedikerede frivillige, som hjælper dig og din familie med information, oplæring og hjælp til at vælge, anskaffe og leve med cochlear implantater.








AB's fortrolighedserklæring Hos AB værner vi om dit privatliv. Vi vil aldrig sælge eller videregive personlige oplysninger til en tredjepart med henblik på markedsføring.



DK-Form-1


D000028410