Rejsen mod bedre hørelse med et CI fra Advanced Bionics er en proces. I takt med at dit barns hjerne vender sig til den måde lyde overføres fra implantatet, vil det hurtigt og kontinuerligt gøre fremskridt og lære at genkende de forskellige lyde, det hører – uanset om det er tale eller hornet fra en bil.
Advanced Bionics anvender den nyeste teknologi på området og tilbyder desuden genoptræningsmateriale for at lette omstillingen til et liv med bedre hørelse.
Besøg HearingJourney.com og læs andre brugeres erfaringer med cochlear implantater fra Advanced Bionics.
I modsætning til høreapparater kræver cochlear implantater et kirurgisk indgreb. Alle former for kirurgi indebærer risici, men det er vigtigt at huske på, at komplikationer i denne sammenhæng er ekstremt sjældne. Husk også, at indgrebet er en nødvendig, men kortvarig del af processen, og at hundredtusindvis af mennesker fra hele verden har gennemgået det. Størstedelen tager hjem samme dag eller dagen efter. Desuden er det vigtigt, at et kirurgisk indgreb ikke er ensbetydende med, at dit barn mister den hørelse, barnet har i forvejen.
Efter implantationen vil du og dit barn måske opleve, at ventetiden er svær, idet aktivering af cochlear implantatet som regel først finder sted to til fire uger efter indgrebet, afhængigt af helingsprocessen.
Den indledende stimulering (også kaldet "aktiveringen") foregår hos barnets teknikker, og det er en ekstremt spændende og følelsesladet oplevelse. Teknikkeren udfører i den forbindelse også individuel programmering af den eksterne lydprocessor og viser dig, hvordan du skal bruge og passe på cochlear implantatet. Den indledende aktiveringsproces varierer afhængigt af CI-center.
I ugerne og månederne efter den indledende session planlægger du og teknikeren en efterkontrol af lydprogrammerne og nogle træningsaftaler. På sigt skal dit barn til hyppige efterkontroller for at sikre, at barnet får det optimale ud af implantatet.
Et cochlear implantat er beregnet til livslang brug, og Phonak og Advanced Bionics arbejder hele tiden på at videreudvikle eksterne komponenter, der kan forbedre dit barns hørelse. Ved de almindelige efterkontroller aftaler du og din teknikker, hvilke produktopgraderinger, funktioner osv. dit barn får mest gavn af.
Advanced Bionics fortsætter naturligvis med at understøtte dit barns rejse mod bedre hørelse i form af genoptræningsmateriale, teknisk support og kundeservice i særklasse for at sikre, at barnet opretholder sin stærke forbindelse til omverdenens lyde.
Når dit barn får et cochlear implantat, er det kun begyndelsen på barnets rejse mod en bedre hørelse. Barnets behov vil ændre sig i løbet af årene, mens barnet bliver ældre, udvikler sig og står over for nye udfordringer som skole, sport, relationer og arbejde.
Dit barn skal have mulighed for aktivt at deltage i alle de aktiviteter, det har lyst til – lige fra svømning til computerspil og alt muligt andet. Derfor tilbyder vi et stort sortiment af tilbehør, som sikrer, at barnet får mest muligt ud af livet med implantatet.
Advanced Bionics' og Phonaks forsknings- og udviklingsteam er altid up to date med de nyeste teknologiske opdagelser, så dit barns hørelse forbedres, i takt med at teknologien bliver bedre. Du kan være sikker på, at dit barns behov ændrer sig, mens det bliver ældre, og derfor vil vi være med hele vejen. Det lover vi dig!
Op til 40 % af børn med hørenedsættelse har andre udviklingshandicap. Hvis dit barn har særlige behov ud over hørenedsættelsen, har vi et komplet udvalg af specialdesignet udstyr samt teknologi, der vil opfylde dit barns unikke behov. Det er vores mål på bedste vis at hjælpe dig med dit barns udvikling.
Det er vigtigt at stimulere det tidlige sprog og kommunikationsfærdighederne gennem leg og sociale aktiviteter. Vores AquaMic™-headpiece og AquaCase™-etui sikrer, at yngre børn er aktive, når det er badetid, i swimmingpoolen og i andre aktive situationer. Dette betyder, at de aldrig vil gå glip af muligheder for at skabe nye sociale bånd og udvikle deres sprog.
Hørelsen er en vital del under skoleårene, hvor det hjælper barnet med at udvikle komplekse kognitive færdigheder og fremme overgangen fra leg alene til at indgå aktivt i sociale grupper. Vores CI er udstyret med integreret Roger™-teknologi, der hjælper dit barn med indlæringen i klasselokalet, med at knytte forbindelser på legepladsen og forberede barnet på indlæring som teenager og voksen.
I disse år går dit barn gennem mange fysiske, mentale, følelsesmæssige og sociale forandringer. Evnen til at kunne høre er særligt vigtig med hensyn til at hjælpe din teenager med at tilpasse sig disse forandringer. Vores Naída™ CI Connect-modtager gør det muligt at streame direkte og oprette forbindelse til en Bluetooth®-aktiveret enhed, så teenageren kan være involveret, forbundet og klar til at være mere uafhængig og have større ansvar.
Vi bliver mere selvbevidste og styrer selv vores adfærd som voksne – håndterer relationer og de sociale faktorer, der påvirker os. Da dit barn har haft et CI det meste af sit liv, vil det have opbygget mange års selvtillid og færdigheder til dette højere udviklingstrin. Vores Roger™ Table Mic II vil hjælpe dem med at trives på arbejdspladsen, hvor de altid vil være helt med under samtaler, møder og i sociale situationer.
LAD OS TAGE EN SNAK
NÆSTE AFSNIT